I kolonihaven vil børnene få mulighed for at bruge alle sanserne. Vi vil i køkkenhaven plante og så med børnene. Vi vil se tingene vokse sig modne og bruge det i madlavningen enten på grill, på bål eller i vores lille hyggelige kolonihavehus. Vi vil plukke æbler og bær fra vores træ og frugtbuske, som vi enten spiser til vores frugt, eller bruger i madlavningen, sammen med børnene. Børnene hjælper til med det praktiske, så meget som de har lyst, ellers er der i haven mulighed for leg både for fin og grovmotorik. Et dejligt lille fristed hvor både børnene og vi nyder at være.